circles grafik
Kalundborg KommuneKalundborg GymnasiumNOV FlexiblesNovo Nordisk Manufacturing Kalundborg
mobile menu

I Kalundborg Forsyning brænder vi for at skabe nye løsninger på vand- og energiområdet

Vores kerneforretning består i at levere drikkevand, distribuere fjernvarme, rense spildevand og levere overfladevand til industrien.

En moderne forsyning med store ambitioner
Vi har et stærkt fokus på udviklingspotentialer, både i form af test og demonstration af ny teknologi og i form af kompetenceudvikling, hvor det centrale er et aktivt samarbejde mellem de lokale virksomheder. Vi er optaget af, at skabe nye bæredygtige energiløsninger hvor vi samtidig sikrer ressourcerne for fremtiden.

Kalundborg Forsyning har et af Europas mest avancerede renseanlæg, som udover den almindelige biologiske spildevandsrensning, behandler spildevandet i et stort ozonanlæg, der fjerner svært omsættelige organiske forbindelser.

Vi deltager aktivt som partner i Kalundborg symbiose og deltager både i eksisterende og nye symbioseprojekter med lokale partnere. Kalundborg Forsyning er en spændende arbejdsplads, som har en organisations- og arbejdsform, der skaber de bedste betingelser for trivsel og et passioneret arbejdsliv.

Læs mere om Kalundborg Forsyning

Video om Kalundborg Forsyning